Der er ikke noget farvel

Goodbye2
© SGI 2014

Lily sad på sin plads, eftertænksom og en smule trist. Hun var ikke god til at sige farvel, og hun ville ikke have, at deres tur skulle slutte. Max prøvede at muntre hende op ved at fortælle skøre vittigheder. Til sidst besluttede han sig for at prøve en ny strategi. Han tog sin yndlingstablet frem fra lommen, rullede den ud og tændte den. Han grinede smørret.

“5 terabytes med billeder vil bestemt muntre dig op!” sagde han. Lily kiggede over hans skulder og så dem selv spise is i Italien, svømme ved de græske øer, slentre rundt i Paris, lege med ænder i Londons Hyde park, shoppe i Barcelona og have det sjovt i Amsterdam. “Det har været noget af en rejse,” sagde hun og prøvede at smile.

“Fra grafen til fotovoltaik, fra batterier til brændselsceller, fra strukturel farvning til kunstig fotosyntese, fra 3D-print til lægemiddelfremføring, vores verden ændres og udvikles. Den bliver mere effektiv, mere miljøvenlig, mere bæredygtig.  Den bliver faktisk et bedre sted,” sagde Max.

“Og ved du hvad? Du og jeg er en del af denne evige videnskabelige evolution. Så, så vidt jeg kan se, er der ikke noget farvel! Der er mange, mange flere ting at opdage og opfinde, og jeg ser frem til det. Gør du ikke?”